Typiske ting der gør at man ikke får succes med at brugerteste – og hvad man gør ved det

De fleste er med på at brugertest er en god idé når man planlægger, udvikler eller optimerer et digitalt produkt. Man bygger ikke bare et produkt og krydser fingre for at brugerne kan og vil bruge det. Men selvom man laver brugertest som en del af sin udvikling, kan man alligevel komme i en situation, hvor man ikke får dét ud af løsningen, som man ønsker. I yderste konsekvens risikerer man at ende med et produkt, som ingen gider at bruge eller får værdi af, samt en brugertest, der bliver både dyrere og mere tidskrævende end først planlagt. 

Der findes en række forskellige typer af brugertest (F.eks. remote Usability test, Tænke højt test, Brugerinterview, Fokusgrupper, A/B test eller Fake door test), som alle hver især har sine styrker og svagheder i forhold til, hvad man skal teste, og hvornår de giver mest værdi. I mange tilfælde er det dog ikke valget af testtype, der gør at man på et overordnet niveau fejler med sin brugertest.

Det handler oftest meget mere om udfordringer med den overordnede tilgang, og ikke mindst hvordan brugertesten passer ind processen og organisationen. Den enkelte UX-designer, E-commerce Manager eller software tester kan være nok så god til sit håndværk, men hvis den overordnede struktur ikke er på plads, er det dømt til at fejle.

Vi vil derfor kigge nærmere på 7 typiske fejl, som gør at man ikke får succes med sin brugertest, samt hvad man kan gøre ved dem.

7 typiske fejl man laver, når man inddrager sine brugere

1. Manglende framework

Mange mangler et framework når der brugertestes, og det kan hurtigt resultere i at man mister fokus på brugernes behov for produktet, og at man ikke får testet de vigtigste hypoteser. F.eks. tester man om brugerne forstår ikonerne i menuen, men i virkeligheden har brugerne slet ikke forstået konceptet eller har ikke behov for løsningen. Det kan gøre at man ender med et produkt med gode brugervenlige ikoner, men uden brugere der vil bruge produktet. Med et fast framework kan man sikre, at man har en struktureret tilgang til prioriteringen af testen, så man altid har fokus på at teste det vigtigste først.

2. Man vil teste det hele på én gang

Man har en tendens til at ville fikse det hele på en gang, og en sætning som “når vi nu alligevel har fat i brugerne, kan vi så ikke også lige teste X og Y og spørge om Q og Z”, høres ofte i det åbne kontorlandskab, når man planlægger en brugertest. Problemet med det er, at prøver man at teste en masse ting på én gang, ender man med en ufokuseret brugertest og en masse uklare resultater, der er svære at arbejde videre med. Man vil få meget stærkere resultater ved at holde fokus og fordele sine hypoteser og testopgaver på flere brugertests, og man kan med fordel teste nogle af sine hypoteser remote, da det ofte er hurtigere og billigere end fysiske brugertests.

3. Ingen succeskriterier på sine hypoteser

Mange har styr på hvilke hypoteser eller testopgaver man vil have testbrugerne igennem, men ofte har man ikke fået defineret succeskriterier til sine hypoteser/testopgaver. Har man ikke det, kan det blive svært at lave konklusioner på testen, da der hurtigt kan opstå intern uenighed omkring testresultaterne. Derfor er det vigtigt at man altid definerer enkle succeskriterier for hver hypotese/ testopgave, før man starter en brugertest. Det kunne f.eks. være at 80% af alle testbrugere skal kunne løse denne opgave.

4. Langsom afrapportering

“I har konklusionerne på brugertesten om 2 uger”, lyder det velkendt? I mange brugertests bruger man meget lang tid på at samle data, konkludere og samle det hele i en stor powerpoint præsentation. Det har typisk den konsekvens, at dem som skulle bruge resultaterne af testen, er videre i processen når disse er klar.

Konklusionerne/afrapporteringen skal være klar få dage efter testen er slut eller i nogle tilfælde allerede inden for få timer, da det ellers ofte er for sent. Man bør fastlægge en overordnet tilgang til brugertest, som giver plads til en afrapportering, som er nem og effektiv og som passer til de øvrige processer og behov.

5. Tester for sent i processen

Mange venter med at lave brugertesten til sidst i udviklingsforløbet og tæt på lanceringsdatoen. Ofte er det fordi man har glemt at få brugertestfasen med fra start i et projekt. Dette medfører en risiko for, at man har brugt unødig tid og ressourcer på at bygge en løsning, som enten skal laves om eller som ingen i værste fald i virkeligheden vil benytte sig af.

I stedet bør man teste så meget så tidligt som muligt, så man minimerer denne risiko.

6. Løbende brugertest

I en agil verden bliver man klogere undervejs i udviklingen af produktet. Det gør at man, efterhånden som features og krav bliver nedbrudt til user stories og klargjort til udviklingssprintene, også bliver klogere på de oprindelige design og brugerrejser, som man derfor får ændret. Udfordringen er at mange, af forskellige grunde, ikke nødvendigvis får gen- og regressionstestet, efterhånden som brugerrejser og design ændres. Konsekvensen er at de første brugertests af de oprindelige brugerrejser og designs basalt set er ubrugelige, da de ikke længere er repræsentative og man dermed har lavet en masse spildt arbejde. Samtidig får man heller ikke testet de nye design, hvilket kan have konsekvenser for, hvilken værdi man får ud af udviklingen af det digitale produkt.

Man bør altid teste så tidligt som muligt, men samtidig også kun det som er nødvendigt, da man ellers har brugt tid på tests på et design som alligevel bliver lavet om. Hav desuden en agil tilgang til din brugertest, som kræver dynamisk og effektiv eksekvering og afrapportering.

7. Synsninger, fremfor data-drevet beslutninger 

Folk har en tendens til at sige “jeg ved godt hvad brugeren vil have, så jeg synes at vi skal gøre det på denne måde”.

Konsekvensen er man får produkter der ikke giver den ønskede værdi for brugeren, da man laver noget som man tror de skal have fremfor hvad de egentlig vil have. Det man bør gøre, er at øge forståelsen for brugertest og -inddragelse i hele organisationen og ikke mindst hos de primære interessenter. Det kan man gøre ved at synliggøre resultater og inddrage organisationen løbende.

Konklusion

Ovenstående er nogle af de ting man bør få styr på, hvis man vil have succes med sin brugertest. Et godt og solidt stykke forarbejde kan gøre meget, men det handler også om, at man skal have en god strategi og tilgang til brugertest, som passer til den organisation og det setup, man befinder sig i. Og husk altid på at det er ikke resultatet af brugertesten, der afgør om produktet er en succes eller ej, det er tilpasningerne af produktet og værdien det videre arbejde med testresultaterne, der afgør om produktet bliver en succes.

Hvordan kommer jeg i gang?

Skal du og din organisation i gang med at forbedre jeres arbejde med at involvere jeres brugere er der forskellige måder hvorpå I kan komme i gang.

Webinarer

Se vores gratis webinarer, Det er aldrig for tidligt at teste, Brugertest så tidligt som muligt med RAT og Remote umodereret brugertest. Alle tre webinarer har teknikker og metoder, hvorpå du kan inddrage brugerne ind i jeres projekt.

Kurser

Deltag på kurset Tidligt brugertest, som er et 1-dagskursus, som via en praktisk tilgang, giver dig den nødvendige introduktion og viden til at kunne brugerteste et digitalt produkt ved hjælp af RAT (Riskiest Assumption Test) og andre testtilgange.

Rådgivning og Sparring

Tag fat i os for en uforpligtende dialog om hvordan I får igangsat dette som et strategisk tiltag i jeres organisation.