Gik du glip af vores webinar om tidlig brugertest med RAT?
Over 150 har allerede set vores webinar, Brugertest så tidligt som muligt med RAT, hvor du i løbet af én time får en introduktion til, hvordan man med tilgangen RAT (Riskiest Assumption to Test), kan teste sine forretningsidéer, digitale løsninger eller nye funktioner, allerede inden udvikleren har skrevet en eneste linje kode.
Tre takeaways fra webinaret
1. Start tidligt og brugertest løbende
Test så tidligt som muligt! Det er meget billigere at ændre og tilpasse løsningen
tidligt i forløbet, end at ende med at bruge udviklingstid på noget, som brugerne ikke kan finde ud af, ikke har behov for eller som ikke giver værdi for forretningen.
Tidligt i forløbet kan man f.eks. få testet:
- Holder konceptet?
- Er funktionen efterspurgt hos brugerne?
- Er det den rigtige brugerrejse?
- Forstår brugerne designet?
Lige så vigtigt er det at teste og genteste løbende i alle faserne (Ide-, design- og specifikation-, samt udviklingsfasen og efter lancering) og generelt efterhånden som løsningen ændre sig.
2. Drop synsningerne – Start med at teste
I de fleste organisationer er der personer, som i god mening, har mange synsninger, holdninger eller meninger omkring de digitale produkter. Som udgangspunkt er dette jo positivt, da det viser en interessere i løsningen. Udfordringen er dog, når valg bliver truffet på baggrund af synsninger, fremfor data og feedback fra brugerne. Så risikerer man at lave løsninger, som målgruppen i sidste ende ikke gider at benytte. Dét man i stedet kan gøre med RAT er, at teste disse synsninger for på den måde både at engagere interessenterne og få et validt grundlag at træffe sine beslutninger på. I sidste ende bør brugeradfærd og feedback trumfe synsningerne.
3. Prioritér dine RATS på baggrund af forretningsmål, brugerbehov og brugerrejser
Hvornår er produktet en succes? Og hvilket brugerbehov skal det løse? Dét er vigtigt at vide, når man skal i gang med et projekt, bygge et produkt og ikke mindst brugerteste. Man bør derfor starte med at opstille mål for, hvornår produktet er en forretningsmæssig succes. Og hvad det er for er behov, man ønsker at løse for brugeren. På baggrund af disse forretningsmål kan man udforme de vigtigste brugerrejser.
Brugertest og RATS kan derefter prioriteres i forhold til hvilke brugerrejser, der er de vigtigste for at opnå målene, så man øger chancen forretningsmæssig succes med produktet.
Stor tilfredshed med webinaret!
Deltagerne har efterfølgende givet webinaret hele 4,4 stjerner ud af 5 mulige og blandt andet kommet med nedenstående kommentarer:
3 tips til at komme godt i gang med RAT
- Start småt! RAT er en tilgang som gør det nemt og overskueligt at komme i gang med at brugerteste. Begynd med at teste RATs via f.eks. Remote værktøjer eller A/B splittest, da det er metoder som typisk ikke er så ressourcekrævende.
- Involver interessenter i organisationen og udviklingsteamet. Udviklere, designere, testere og forretningsrepræsentanter har alle forskellige perspektiver, som kan være værdiskabende når man skal udforme sine RATS og hypoteser til test. Det kan desuden være en god ide at involvere sponsorer til projektet, så deres eventuelle meninger bliver repræsenteret i brugertesten.
- Tag et kursus! Har du lyst til at blive endnu klogere på hvordan du konkret involverer brugerne, hvordan du sikrer at I laver det rigtige produkt og ikke mindst hvordan du implementere RAT, så kan et kursus i brugertest være vejen. Se f.eks. TestHusets kursus – Tidlig Brugertest.
Brug for hjælp og sparring?
Har I behov for sparring eller rådgivning I hvordan I kommer videre med at indføre brugertest og generelt involvering af brugerne i jeres projektet, både RAT og andre teknikker. Lad os tage en dialog om mulighederne for jeres organisation. Skriv til os på info@testhuset.dk eller ring til os på +45 44 979 979.