Introduktion til Postman

Overvejer I at bruge Postman til jeres API test så er det en god ide at forstå hvem Postman henvender sig til, fordele og ulemper ved værktøjet. I blogindlægget har vi beskrevet nogle grundlæggende betragtninger på disse spørgsmål.

Hvad er Postman?

Postman er en API platform til at opbygge, teste og ændre API’er. Postman simplificerer hvert enkelt step af API livscyklussen og effektiviserer samarbejdet så du kan skabe bedre API’er—hurtigere.

Postman er en API klient der gør det nemt for udviklere og testere at skabe, teste, dele og dokumentere API’er. Det bliver gjort ved at tillade brugere at skabe og gemme simple og komplekse HTTP(s) anmodninger, samt læse deres svar. Resultatet – mere effektivt og mindre kedeligt arbejde.

Mere end 500,000 virksomheder og 4 millioner brugere verden over bruger Postman.

Læs mere på Postman.com

Hvornår skal man bruge Postman?

Postman er et værktøj til API test, som er en testtype indenfor softwaretest. Det er med til at sikre at API’en fungerer som forventet. Med Postman kan du lave en anmodning (request) og analysere svaret for at sikre det indeholder de elementer som man ønsker i API’en.

Men andre ord hjælper Postman dig med at evaluere funktionaliteten på kodeniveau og kontrollere applikationernes robusthed før GUI tests. Det hjælper dig med at opdage mindre fejl tidligere før disse bliver til større problemer senere hen.

Hvad er API TEST?

API test er en form for softwaretest hvor Aplication Programming Interfaces (APIs) bliver testet for at bestemme om de møder de forventninger der er til funktioner, pålideligheder, performances og sikkerhed. Læs mere om API test i vores blogindlæg – Introduktion til API test

Hvem kan bruge Postman?

I bund og grund kan alle gøre brug af Postman samt API test, men forskellige opgaver i processen kræver forskellige kompetencer.

Hvis du er forretningsrepræsentant, analytiker eller manuel tester, kan du hjælpe med at gennemgå specifikationerne af kravene og testcases, generere testdata eller hjælpe med at designe testcases med testdesignteknikker.

Når du skal implementere testcases i Postman, skal du have en minimumsforståelse for programmeringssprog for at kunne læse, forstå og oprette testene i værktøjet.

Fordele ved Postman

  • Let at opsætte ”requests” i værktøjet
  • Priserne er attraktive
  • Mange mulige integrationer
  • Stort fællesskab betyder bedre support fra andre brugere
  • Værktøjet gør det nemmere for udviklere og testere at samarbejde

Ulemper ved Postman

  • Det er lidt for teknisk og kompliceret for ikke-teknikkere
  • Svært at få struktur og gøre testene robuste og skalerbare
  • Der er ingen god løsning til genbrug af kode

Vil du lære mere om Postman?

Læs mere om vores 1-dags introduktionskursus – Grundlæggende Postman.

Du er velkommen til at kontakte os hvis du har nogle spørgsmål på +45 44 979 979 eller mail info@testhuset.dk