FORMÅL MED PERFORMANCETEST
Performance
Svartider skal løbende måles og verificeres for at sikre, at krav og forventninger til systemet overholdes og imødekommes. Der skal både valideres i forhold til den normale daglige brug, ved spidsbelastninger, samt i søgen efter systemets performance begrænsninger. Kend din applikation og dens risiko.
Stabilitet
Svartiderne på applikationen kan ændre sig under længerevarende belastning pga. af køer og logs, der løber fulde, opståede memory leaks mm. Hændelser, der desværre alt for ofte medfører, at brugerne oplever fejl eller i værste fald systemnedbrud. De længere og vedvarende tests er essentielle for en stabil drift og god brugeroplevelse.
Skalérbarhed
Systemets evne til at skalere er en meget vigtig parameter i performancetest. Det er vitalt at få valideret om den nuværende opsætning og kapacitet er tilstrækkelig til at gå i produktion. Ligeså er det vigtigt at forstå risikoen ved et fremtidigt scenarie med øget belastning.