Fredagsbar i Tivoli

Nyheder, 27, august 2018

Nyheder, 27, august 2018

TestHuset holder fredagsbar på plænen i Tivoli den 7. september 2018 fra kl. 19.00 – Kom og mød kendte og nye folk fra branchen til en hyggelig aften.

Fredag den 7. september spiller Rasmus Seebach i Tivoli, og vi vil i den forbindelse gerne invitere medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og folk fra branchen til en øl i Tivoli. Tag din kollega med fra projektet og få et par hyggelige timer med andre fra branchen i uformelle rammer.

Praktisk information

Sted: Plænen, Tivoli,  Vesterbrogade 3, 1630 København V (se ovenstående kryds på kort) Tidspunkt: Fra kl. 19.00 (kom i god tid, selvom koncerten først starter kl. 22, da der kommer mange mennesker). Koncerten: kl. 22.00 – 23.30 Indgang: Entre koster 110 kroner, men er gratis for folk med årskort til Tivoli. Har du ikke årskort, så har TestHuset et begrænset antal indgangsbilletter. Skriv til mbo@testhuset.dk, hvis du / i mangler indgangsbilletter. Tilmelding: Du behøver ikke at tilmelde dig, men du må gerne sende en e-mail hvis du gør, så vi har en ide om hvor mange som møder op. Send en e-mail til mbo@testhuset.dk.

Om Rasmus Seebach

Rasmus Seebach er Danmarks absolut største stjerne! Med sine dansksprogede popsange har han fundet vej til både hitlister, priser og utallige fans. Hans live shows er kreative og spektakulære, og han er kendt for at give sine fans en ekstremt nærværende koncertoplevelse. Det har længe stået på vores ønskeliste at få Seebach til Tivoli, og vi ved med sikkerhed, at mange af vores trofaste gæster har det på samme måde. I anledning af udgivelsen af hans nye album, Før Vi Mødte Dig, var han forbi Orangeriet og give en mini-koncert i efteråret. Det smagte af mere, og det får vi heldigvis nu.