Webinar: Automatisering hos UFST – Playwright og Cucumber

Når man arbejder med komplekse og forretningskritiske systemer, kan man ikke overlade kvaliteten til tilfældigheder.

Det gælder især i en organisation som Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der står bag nogle af de mest centrale digitale løsninger i det danske skattevæsen. For at sikre robusthed, stabilitet og høj kvalitet i deres løsninger, har UFST i samarbejde med TestHuset implementeret Playwright og Cucumber som en del af en Behavior-Driven Development (BDD) tilgang. Denne metode har gjort det muligt at skabe automatiserede tests, der både er vedligeholdelsesvenlige og tæt koblet til forretningens behov.

På webinaret deler Thomas Johannesson, konsulent og underviser hos TestHuset, sine erfaringer fra projektet. Han vil fortælle, hvordan implementeringen blev grebet an i praksis, og hvilke resultater og læringer samarbejdet har ført med sig.

Indhold på webinaret

I dette webinar dykker vi ned i, hvordan UFST i tæt samarbejde med TestHuset har skabt en fremtidssikret og effektiv løsning til testautomatisering baseret på værktøjerne Playwright, Cucumber og en BDD-tilgang. Du bliver taget med på rejsen fra manuelle regressionstests til en skalerbar, automatiseret løsning, hvor både teknik, organisering og samarbejde har spillet en central rolle.

Du vil blandt andet høre om:

  • Hvordan UFST’s behov og eksisterende testsetup blev analyseret og omsat til en automatiserbar løsning.
  • Hvorfor Playwright og Cucumber blev valgt, og hvordan disse værktøjer supplerer hinanden i et BDD-setup.
  • Hvordan man arbejder med Gherkin-syntaks og featurefiler i praksis for at skabe bedre transparens og samarbejde.
  • Hvordan automatiserede tests kan integreres i et større testmiljø og bidrage med rapportering og dokumentation i værktøjer som XRay.
  • Og ikke mindst: hvilke fordele og faldgruber UFST har oplevet undervejs i projektet.

Gennem oplægget får du ikke blot indsigt i teknologien bag testautomatisering, men også i de strategiske overvejelser, beslutninger og læringer, der ligger bag et tæt samarbejde mellem kunde og konsulent. Et samarbejde, hvor målet hele tiden har været det samme: at sikre høj kvalitet, mere effektivt og med færre manuelle ressourcer.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til alle, der arbejder med test og kvalitetssikring af softwareløsninger, og som er nysgerrige på, hvordan testautomatisering med Playwright og Cucumber kan implementeres i praksis.

Tidspunkt

Mandag den 24. november 2025, kl. 09.00 – 10.00.

Sprog

Webinaret vil blive afholdt på dansk.

Tilmelding

Se eller gense webinaret ved at trykke her eller på knappen i venstre side.

Taler

Thomas Johannesson

TestHuset, Teknisk testkonsulent og underviser

Webinaret afholdes af en af TestHusets konsulenter og underviser, Thomas Johannesson. Thomas er ekspert i testautomatisering og har mange års erfaring med implementering af automatiserede testløsninger. Med en dyb forståelse for testprocesser og teknologiens potentiale, vil Thomas give en værdifuld indsigt i, hvordan automatiseret test med Playwright for at styrke kvaliteten og effektiviteten i deres testprocesser er blevet implementeret hos UFST.