De næste 2 til 4 år skal TestHuset levere Test Management ydelser til kommunernes fælles it-selskab KOMBIT.
TestHuset har netop vundet udbuddet som omfatter konsulentydelser indenfor Test Management, hvor vi skal bistå KOMBIT og deres opgaver med at sikre fremdrift og kvalitet i deres digitaliseringsløsninger. Udbuddet dækker en aftale på 24 måneder med mulig forlængelse på to gange 12 måneder.

Om KOMBIT
KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, der er indkøber, forvalter og videreudvikler samfundskritiske it-systemer. Sammen med kommunerne arbejder de for, at borgere og virksomheder i Danmark får bedre service og mere effektivitet ud af kommunernes digitale løsninger. De digitaliserer på kommunernes præmisser og sikrer den kommunale sektor indflydelse og gevinster.
KOMBIT er et projekt- og forvaltningshus med omkring 225 dedikerede medarbejdere, der arbejder med nogle af Danmarks største it-projekter.
KOMBITS projekter:
Alle KOMBITs projektaktiviteter er baseret på principper om tydeligt business case-fokus, professionelt indkøb og projektarbejde. De ønsker at være førende på disse områder, så kommunerne oplever klare fordele ved KOMBITs aktiviteter.
Eksempler på de 30 løsninger, som KOMBIT har sat i drift:
- AULA
- Kommunernes Ydelsessystem (KY)
- Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD)
- Fælles Bibliotekssystem
Om TestHuset
TestHuset A/S er en danskejet virksomhed etableret i 2005, som er førende i Norden indenfor kvalitetssikring og test af it-løsninger. Siden 2018 har vi været en del af det internationale udviklingshus Trifork. TestHuset har hovedkontor i Ballerup og beskæftiger 75+ ansatte i Danmark, Sverige og Spanien.
TestHuset er et videnshus, hvor vi arbejder for at sikre og forbedre kvaliteten af it-løsninger. Det gør vi ved at yde rådgivning og konsulentbistand til offentlige og private virksomheder om test og kvalitetssikring af it-løsninger, og gennem kompetenceudvikling i vores kursusvirksomhed. Med vores faglige viden og ekspertise hjælper vi med til at omsætte gode idéer ideelt og effektivt til digitale løsninger og skaber fremtidssikret værdi for både vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.