TestHuset på den årlige testkonference

DSTB konference

Mød os på DSTB konferencen torsdag den 14. juni 2018 og se hvad TestHuset nu har gang i.

Den 14. juni 2018 afholder DSTB igen deres årlige testkonference på Crown Plaza Copehagen. Vi har igen i år en stand på konferencen, hvor du vil få mulighed for at komme forbi og få en faglig snak om test og kvalitetssikring.

Vores fokus i år er på tidlig test og hvordan man undgår fejl, frem for at være gode til at finde dem. Vi har inviteret et panel af eksperter med til konferencen, som netop vil adressere dette emne i deres indlæg, Det er aldrig for tidligt at teste s indlæg. Eksperter som du efterfølgende får mulighed for at få en snak med på vores stand.

Nye lanceringer på vores stand

Traditionen tro vil vi i TestHuset benytte lejligheden til at lancere nogle helt nye ting på konferencen. Kommer du ikke på konferencen kan du finde det på vores hjemmeside dagen efter.

Det er aldrig for tidligt at teste

Tidlig Test, Early Feedback, Shift Left …….
Kært barn har mange navne. Kønne børn har flere. Tidlig validering og feedback er et bedårende barn.
Der tales overalt om, at vi gerne vil af med den plagsomme testbyrde, der vanligt hober sig op, når vi nærmer os mållinjen, og som ydermere har det med at vokse sig større og grimmere, jo tættere vi kommer derpå.

Det skal vi væk fra!
Oven i hatten har de fleste slået rødder i den agile transformation – med fokus på de mindre men hyppigere releases – der i sagens natur sætter sine begrænsninger for, hvor meget test vi kan tænke ind i de sidste dage af et sprint eller som rosinen i release-enden.

Så ingen vej tilbage. Længere frem i bussen med test.
Automatisering har været forsøgt som den ultimative sandhed, men har langtfra været forløsende.

Så hvad gør vi?
Vi må sadle om og komme væk fra kun at bestræbe os på at være gode til at finde fejl – for i stedet at blive gode til ikke at lave dem. Det er nemlig aldrig for tidligt at teste.

Ud over vores CTO, Roland Møller, har vi inviteret tre forskellige bud (personer) med på scenen, og vi vil sammen dække en række praktiske vinkler på, hvordan test kan og bør tænkes ind fra første færd – og derved blive til proaktiv adfærd mere end reaktiv risiko minimering.

Vi behandler spørgsmål som:

  • Hvor tidlig kan man teste?
  • Kan man teste en idé?
  • En vision? En strategi?
  • Et design? og hvordan gør man så det?
  • Hvordan påvirker det mig og min rolle som Tester, at skulle være proaktiv?
  • Kan teknologien hjælpe os?

Hvordan får vi så kunden med? Hvordan sikrer vi, at vi ikke taber dem af syne undervejs?

DSTB konferencen

Du kan læse mere om DSTB konferencen, se programmet og tilmelde dig direkte på deres hjemmeside – www.dstb.dk