TestHuset er nomineret til Entrepreneur of the Year

Vi er utrolig stolte over at vi i TestHuset for tredje gang er nomineret til EY Entrepreneur Of The Year. 

Første gang vi blev nomineret var i 2011 og anden gang var i 2014. Vi deltager nu for hele tredje gang i konkurrencen, som har fundet sted i Danmark siden 1997.

Kort om EY Entrepreneur of the year

EY Entrepreneur Of The Year er verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, som hylder de bedste vækstskabere i Danmark og globalt. Formålet med konkurrencen er at motivere, engagere og fremme iværksætterlyst og entrepreneurskab og inspirere morgendagens vækstsuccesser.

Læs mere om konkurrencen på EYs hjemmeside.

Kriterier for deltagelse

  • Entrepreneuren er ejer/medejer af et dansk aktie- eller anpartsselskab og har haft det overordnede ansvar i mindst to år. Selskabet må gerne være børsnoteret
  • Virksomheden har eksisteret i mindst tre år
  • Virksomheden har ved udgangen af det seneste regnskabsår minimum 20 ansatte
  • Virksomheden skal have haft minimum 15 % vækst i bruttoavance eller i omsætning i det seneste regnskabsår
  • Det seneste regnskab skal udvise en positiv egenkapital og et positivt resultat

Læs mere om udvælgelsesprocessen på EY’s hjemmeside.