Ny kundeansvarlig i TestHuset

TestHuset har pr. 1. maj 2019 ansat Kiehn Aagerup som ny kundeansvarlig.

Kiehn får ansvaret for at sikre væksten af vores konsulentforretning i Danmark, og bidrage til at vi bibeholder og udbygger vores gode samarbejde til eksisterende og nye kunder.

”Konsulentforretningen er omdrejningspunktet i TestHuset, og det største af vores 3 forretningsområder. Jeg er rigtig glad for, at vi har fået Kiehn Aagerup med om bord, der med sine mange års erfaring og virke i konsulentbranchen, kan være med til at styrke vores position inden for test og kvalitetssikring i Danmark. I TestHuset bestræber vi os meget på at være en attraktiv samarbejds- og sparringspartner for vores kunder, hvilket jeg er sikker på, at Kiehn kan være med til at bidrage til”, udtaler Allan Tange, Adm. Direktør i TestHuset.

”Test har i mange år haft min store interesse, og det er en fornøjelse at jeg nu kan koncentrere mig 100% om emnet. At det samtidig bliver hos Danmarks bedste leverandør af testydelser gør det naturligvis endnu mere interessant.’’, udtaler Kiehn Aagerup.

Kiehn kommer fra en stilling som Key Account Manager i AHOC, hvor han har arbejdet at hjælpe store danske nøglekunder med projektledere, udviklere, testere og testmanagere. Han har stor erfaring med it-branchen og mere specifikt salg af konsulenter. Kiehn har tidligere haft sin egen it-virksomhed, samt været konsulentchef i virksomheden Xact A/S.

Om TestHuset

TestHuset blev stiftet i 2005 af Allan Tange og beskæftiger i dag mere end 75 konsulenter fra sine to kontorer i Ballerup og Aarhus. Virksomheden har vækstet gennem alle årene, hvilket blandt andet har givet 4 gazellepriser samt en EMEA fast 500 international vækstpris fra Deloitte.

TestHusets vision er at sætte morgendagens agenda inden for kvalitetssikring af software, som skal hjælpe virksomheder med at sikre, at deres investering i nye IT-løsninger giver værdi for både forretningen og brugeren. TestHuset er bindeled mellem IT og forretningen, og bidrager med alt fra strategisk rådgivning til operationel eksekvering, uddannelse samt løbende forbedring og optimering af metoder og processer.

Fokus er at holde kunden i hånden fra forretningside og planlægning gennem hele it-udviklingsforløbet og til sikring af værdiskabelsen og kvaliteten, når it-løsningen er sat i drift.