Annemette Clement som ny underviser

Vi er stolte over at kunne byde Annemette Clement velkommen som underviser i TestHuset

Vi har i længere tid haft stor vækst på kursusområdet i Jylland og Fyn og vi er derfor rigtig glade for at udvide teamet af dygtige undervisere med Annemette, som primært skal undervise vest for Storebælt.

Annemette har en master i IT og produktudvikling fra Aarhus Universitet og har siden 2016 arbejdet som konsulent indenfor test og kvalitetssikring. Hun har hjulpet en lang række kunder i forskellige brancher som både Test Mentor, Test Manager, QA Analyst og Teknisk Tester.

Siden 2018 har Annemette undervist og trænet kursister i test og kvalitetssikring i form af standard kurser og skræddersyede praktiske forløb. Hun er blandt andet akkrediteret til at undervise i ISTQB Foundation, ISTQB Agile Tester Extension, ISTQB Advanced Test Analyst og ISTQB Advanced Technical Test Analyst. Hun har derudover også undervist i en række TMAP certificeringskurser og ikke mindst praktiske testkurser.

Jeg glæder mig meget til at skulle undervise for TestHuset. Både til at skulle møde de mange engagerede kursister, men også til at jeg i samarbejde med de øvrige undervisere, skal bygge nogle spændende uddannelsesforløb, som binder teorien sammen med hverdag i projekterne.” udtaler Annemette Clement

Jeg er rigtig glad for at vi har fået Annemette ombord på holdet af dygtige undervisere. Jeg er sikker på at vores kunder vil få stor gavn af hendes praktiske erfaringer fra en lang række it-projekter. Med Annemette bosiddende vest for Storebælt vil vi begynde at udbygge vores udbud af kurser i Jylland, så vores kunder ikke skal rejse så langt for at få nye kompetencer.” udtaler Mads Boesen, Head of Education i TestHuset.

Annemette underviser første gang på vores kursus ISTQB Advanced Test Analyst som afholdes den 7. – 8. november 2022, 1. – 2. december 2022 og med eksamen den 5. december 2022.